
Velkommen til
Jeg hedder Nadia Nikolajeva og er ekspert i sociale medier.
Jeg arbejder som selvstændig digital rådgiver og underviser.
Her får du et kig på min baggrund og erfaring, som jeg bruger her på Navi Social.
PS. Er du på udkig efter skræddersyet rådgivning? Så er der mere info om cases på mit site Navi Media.
Ellers send mig en mail på 📩 nadia@navimedia.dk
Eller slå på tråden 📲 + 45 61 97 97 08
Med mig har jeg snart 20 års erfaring med at formidle til et publikum. Jeg startede nemlig tidligt som ungdomsskribent for Chili Magazine, interviewede siden pop- og rockstjerner for Vi Unge og Mix og lærte at lave tv på The Voice.
Siden tog jeg en journalistuddannelse ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole og har siden arbejdet for TV 2, Ekstra Bladet, metroxpress og TV MIDTVEST. (Det fulde CV findes her på min LinkedIn - du er velkommen til at connecte.)
Jeg har hele tiden været fascineret af at formidle på digitale platforme og især brugen af sociale medier. Jeg har haft ansvar for tusindvis af opslag på sociale medier i mit job som social medie redaktør ved metroxpress og digital chef for TV MIDTVEST. Det er al den erfaring, jeg deler i koncentreret udgave her på Navi Social.

Hvad er der med mig og sociale medier?
Jeg har arbejdet intenst med sociale medier siden jeg i 2014 blev social medie redaktør på metroxpress.
Det handlede om at skabe en masse engagement og opmærksomhed omkring vores indhold.
Her lærte og udviklede jeg alle principper, virkemidlerne og metoderne til at formidle på sociale medier. Vores arbejdsmetode på metroxpress blev endda til et værktøj kaldet de Fem sociale kriterier.
Men er du bare en social medie ekspert, der ligner alle de andre?
Ikke helt.
Der findes mange seje og dygtige eksperter, som jeg holder af at følge. Jeg elsker personligt brug af sociale medier på en smart og måde. Ikke nødvendigvis jagte de tendenser, som alle andre er i gang med. Jeg vil hellere skabe mine egne.
Et eksempel er eksperimentet for TV MIDTVEST hvor vi i to uger droppede Facebook for at blive bevidste om balancen i vores strategi og eventuelle afhængighed af det sociale medie. Det skabte så stor opmærksomhed, at projektet faktisk blev omtalt i internationale medier som Digiday og Harvard Universitys medie Nieman Lab. Siden blev jeg inviteret til at være oplægsholder ved konferencen INMA i Amsterdam for at dele erfaringerne.

Hænderne i vejret
Siden 2016 har jeg undervist i digital gennemslagskraft og brugen af sociale medier. Blandt andet for Mediernes Efteruddannelse og Kaas & Mulvad.
I efteråret 2021 skal jeg undervise ved Center for Journalistik ved Syddansk Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Og jeg har en klar holdning til, hvordan undervisning skal foregå. At blive klogere skal være sjovt, tankevækkende og mindeværdigt, hvis du spørger mig.
Så mærker jeg tydeligt, at pointerne og den gode viden sætter sig fast hos dem, jeg underviser.
Derfor involverer det ofte afstemninger, skilte, opgaver og fælles udfordringer, når jeg er underviser.
Fordelene ved digital undervisning
2020 havde mange udfordringer med sig. En af dem overraskede mig positivt. Jeg opdagede nemlig fordelene ved online-undervisning, hvordan det kan gøres interaktivt og meget givende.
Det er ikke det samme som fysisk undervisning - det er noget helt andet, der har andre styrker. Dem glæder jeg mig til at vise dig, når jeg underviser på Navi Social.

Er der ikke også noget med dig og onlinedebat?
Jo, det er der bestemt noget om.
I 2017 var jeg nemlig på bar bund omkring håndtering af kommentarfeltet på Facebook. Derfor stiftede jeg et netværk kaldet Ansvar for feedet, hvor medier og organisationer kan dele viden og erfaringer med hinanden.
Siden har Ansvar for feedet resulteret i massiv vidensdeling på området - og jeg har fået udgivet Guide til en bedre debat online i samarbejde med Dansk Journalisforbund. Udgivelsen er gratis, så den kan gøre mest muligt nytte. Du kan bestille den og få den tilsendt her. Den findes også i en printvenlig PDF-udgave.
Ansvar for feedet er mit con amore fritidsprojekt. Der er ingen økonomi i det - men der er energi og kæmpemeget mening med det. Derfor knokler jeg videre for at skabe samarbejder, events og flere nyttige udgivelser, så vi kan få skabt gode kommentarfelter, hvor folk tør dele deres holdninger med hinanden.
Hvad er der lige med det efternavn?
Jamen, det er russisk. Jeg er født i smukke Sankt Petersborg, Rusland og flyttede til Danmark med min mor i 1992.
Så ja, jeg taler russisk og føler mig til tider også russisk. Men mest i glimt. For jeg føler mig også ret jysk, københavnsk og dansk.
Når jeg spiser kaviar i min mormors køkken, så er den der i hvert fald 100 procent. Den russiske side.
